Få nyt liv i garderoben

Du kender det nok godt. Hver eneste morgen kigger du i din garderobe og tænker, at der slet ikke er noget smart at tage på. Men det kræver faktisk slet ikke så meget at give din garderobe et friskt pust. Hvis du stadig synes, det virker uoverskueligt, kan du læse med her for at få gode tips og tricks.

Opdag nye outfits

Det er umuligt at se dit tøj ordentligt, når det bare hænger eller ligger i et skab. Derfor kan det være utrolig nyttigt, at du lægger alt dit tøj ud på gulvet, så du kan få et godt overblik over udvalget. Med det smarte trick vil du helt sikkert kunne se nye muligheder i dit tøj og opdage, at der er nogle dele, der passer rigtig godt sammen, selvom du ikke før har tænkt på det. Det er en nem måde at genopfriske og ændre det negative syn, du med tiden har fået på din garderobe.

Skriv en liste med kombinationer

Hvis du ikke er helt overbevist om, at du kan huske, hvad du lige har opdaget i din garderobe, er der heldigvis god hjælp at hente. Du kan lave en liste over de mange nye outfits og kombinationer, som du efterfølgende hænger op i din garderobe. På den måde kan du altid huske, hvad ser godt ud sammen, og du vil have et lækkert outfit at tage på hver eneste morgen.

Organiser din garderobe

Et andet smart trick er at sortere dit tøj i farver, så de lyse farver ligger ét sted og de mørkere et andet. Hvis du har et tøjstativ, kan du hænge de lyseste farver i den ene ende og så lade farverne blive mørkere og mørkere mod den anden ende af stativet. Du kan også sortere dit tøj i kategorier, så kjoler ligger for sig, mens også bukser, skjorter og nederdele ligger hver for sig. Uanset, hvordan du vælger at organisere din garderobe, vil det give dig et bedre overblik, så du undgår tøjkriser. Hvis det alligevel slår fejl en morgen, kan du altid sætte din lid til de rigtige accessoires. Et smukt smykke, et elegant armbåndsur eller en lækker taske kan virkelig være med til at redde ethvert outfit. Derfor er det en god idé at have flere forskellige accessoires i din garderobe, og der findes heldigvis noget til enhver smag. Klik her for at se udvalget.

Relateret artikler

Skriv et svar